 |
 |
|
 |
 |
Else Korn udstiller serien "Blå Hverdagsbilleder". Om serien "Blå Hverdagsbilleder" siger hun; "den opstod fordi jeg efter ti år i Afrikas sol og et halvt år på Java ofte gik og klagede over det danske gråvejr. Jeg tænkte: du må gøre dig umage med at se på disse grå-blå nuancer som lyset her så mange dage om året indhyller alting i". Og en del af forsøget i denne serie som endnu er ikke afsluttet, er det der nu udstilles i de "4 Celestiale Qvinder"
Else Korn, der bor i Askeby på Møn er autodidakt og debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling, Den Frie, 1961. Hun begyndte at male, da hun som ung småbørnspædagog iagttog, hvor spændende ting små børn kunne frembringe. Hun og familien forlod Danmark til fordel for Nordsverige, Etiopien, Tanzania, Uganda og Indonesien. Hun udstillede i lokale gallerier og sendte undertiden nogle billeder hjem til udstillinger i Danmark.
I Tanzania var huset altid fuldt af børn og gæster, men om natten sad hun og malede serier af billeder, der var inspireret af den tropiske frodighed og afrikanernes rytmer og myter.
I Danmark, hvor Else Korn har boet imellem og efter ulandsopholdene, maler hun sine mere og mere abstrakte billeder i olie og akryl under inspiration af de køligere farver i naturen.
Hendes vision er at skabe smukt, skandinavisk glas, hvor historie og natur smelter sammen i unikke værker med et personligt udtryk. Glas som lader fantasien og indlevelsen få frit spil i sammensmeltede farverkombinationer og harmonisk formgivning.
Den københavnske glaskunstner, Rikke Bruzelius, klar til det amerikanske marked.
Støttet af Udenrigsministeriet, Danmarks Eksportråd og Det Danske Generalkonsulat i New York, vil Rikke Bruzelius´ glaskunst de næste måneder blive præsenteret ved flere end 30 high-end designbutikker over hele USA.
Baggrund.
Rikke Bruzelius har i over 20 år arbejdet med glas. Siden 1996 har hun drevet sit eget glaspusteri og galleri, som er beliggende i Jenagade i København S. Hun har aldrig tidligere modtaget støtte til sit arbejde, men nu har Udenrigsministeriet gennem Danmarks Eksportråd tilbudt en eksportpakke, som betyder at Rikke Bruzelius´ arbejder dette forår og sommer bliver målrettet markedsført på det eksklusive amerikanske marked.
Under et besøg i New York i 2006 blev der etableret kontakt til det anerkendte Chappell Gallery på Manhattan, og samtidig udstillede Rikke ved Det Danske Generalkonsulat i New York.
MOMA i New York og San Francisco.
I forbindelse med Generalkonsulatets præsentationsrunde vil Rikke Bruzelius´ glaskunst blive introduceret til nogle af de mest betydningsfulde salgssteder for moderne kunst og design. Blandt andet vil Museum of Modern Art i New York og San Francisco blive besøgt af Generalkonsulatet medarbejder. Planlægningsarbejdet er fortsat i fuld gang, og der er etableret aftaler ved følgende steder:
OK, Los Angeles, INEX, Los Angeles, A+R Store, Los Angeles, Modern Living, Los Angeles, Table Art, Los Angeles, Yolk, Los Angeles, Zinc Details, San Francisco, Architectural Elements, San Francisco,
House of European Design, San Francisco Design Within Reach, San Francisco og
Chez Moi, San Francisco
Et bredt udvalg af Rikke Bruzelius´ glaskunst er sendt til USA. De forskellige brugsglas, unika skåle, vaser og fade vil medtaget på præsentationsrunden. I juni/juli måned 2009. www.glasseriet.dk
Kunstmaleren Helle Christiansen er opvokset i Gentofte og tog afgang Fra Kunstakademiet i Firenze Italien i 1998.
Om hende kunstneriske udtryk siges:Malerier er gyldne kaffekander, gråbenede får, gamle skippere, stjerner og hunde og solen samlet i en princesses ansigt. Alt det danske er der, og det italienske bybillede afspejles i "spidse skosnuder, som nære lamper lyser værkerne". Billederne udtrykker det nære og det underliggende, i en dans gennem skyer og verdener i eventyret, østen for solen og vesten for månen. I portrætterne ses det arketypiske og det individuelle, og det, der kunne har være. Hendes første udstilling blev sat op i 1992 i Firenze. Hendes billeder har været udstillet i Spanien i Kultur Centret Casa De Porras i Granada; i Norge i Galleriet G.U.N. i Oslo og i Italien i flere byer bla. i Venedig, Firenze og Catania. I Frankrig i Les Halles i byen Séte ´05og 06 og På MIAM Musee Internationale des Arts Modeste ´07. I Danmark har hun deltaget i Masnedø Fortets sommerudstilling 2006, 07, 08 og Lauritz.Com´s udstilling i Øksnehallen kbh. i Cobra rummet på sophienholm juni ´08 og udstiller bla. løbende i kunstforeninger og gallerier landet over.
Hendes billeder er blevet udgivet med Forfatteren Oystein Wingaard Woolf’s digtsamling “Kaptain langnases sanger” ved forlaget Ashenhoug og hun har sammarbejdet med den italienske Kunstmaler Amedeo Lanci et interview ”Dialogo Tecnologico” i kunstavisen ”Archivio”, 1998 novembre, s. 36, Adalberto Sartori Editore, Mantova.
Flere af hendes kobber tryk er blevet vist i “Incisori Italiani” udgivet af Kultur Centret i Bagnacavallo i Ravenna, Italien. Hendes billeder er bla. blevet omtalt i « Sjælandske » weekend 17-18 juni, 2006 s. 5. Hun bor og arbejder i Firenze og i fyrtårnet på Bogø Danmark. www.helle.it
Evy er født og opvokset et sted som hedder Tromsø i Tromsfylke i Nord Norge . Naturen og naturkræfterne i årstiderne har præget hendes opvækst og er en stor inspiration til hendes arbejder med ler og billeder. Hele hendes hjerte brænder for kunst, maleri og keramik ... Flyttet fast til Danmark i år 2000. Har haft eget keramikværksted i Norge og Lyngstedpotteri i Fjellerup på Fyn de sidste 3år. Har udstillet forskellige steder i Norge og Danmark.
zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
Skovfreds eventyrlig udstilling med genkendelige udtryk fyldt med farver i samklang med det sydsjællandske grønne paradis skal opleves af dig. Kom til Galleri Skovfred.
|
|
 |
|
|
|